
Debatten om kunstig intelligens og programmering minder på mange måder om tidligere teknologiske spring.
Da CNC-maskiner begyndte at erstatte manuelle bearbejdningsmetoder i 1970’erne og 1980’erne, var der mange, som mente, at håndværket ville gå tabt. Det samme gjaldt, da CAD/CAM-systemer gjorde deres indtog i konstruktion og produktion. Kritikere frygtede, at fagligheden ville forsvinde, mens tilhængerne så nye muligheder for at arbejde hurtigere, mere præcist og mere effektivt.
I dag ser vi noget lignende med AI.
Nogle hævder, at det er snyd at få hjælp til at skrive kode. Men er det egentlig anderledes end at bruge moderne værktøjer i andre brancher?
En programmør fra BASIC-, Pascal- eller Delphi-tiden ved, hvor mange timer der kan ligge bag et færdigt program. Først skal idéen udvikles. Derefter designes datastrukturerne, brugerfladen bygges, funktionerne programmeres, fejl rettes, og alt skal testes igen og igen. Mange projekter når aldrig længere end til idéstadiet, fordi tiden ganske enkelt ikke slår til.
AI ændrer ikke behovet for en god idé eller forståelsen af et problem. Til gengæld kan teknologien reducere den tid, der bruges på rutinearbejde. Hvor det tidligere kunne tage dage eller uger at lave en prototype, kan man i dag ofte få et fungerende udgangspunkt på få timer.
Det betyder ikke, at mennesket bliver overflødigt.
Der er stadig behov for:
- at formulere kravene,
- at vurdere løsningen,
- at teste resultatet,
- at rette fejl,
- og at træffe de endelige beslutninger.
AI erstatter ikke nødvendigvis udvikleren. Den fungerer snarere som et avanceret værktøj, der hjælper med at omsætte idéer til virkelighed hurtigere end tidligere.
Måske er det derfor, at mange erfarne teknikere og udviklere ser AI som et naturligt næste skridt i en lang teknologisk udvikling. De har allerede oplevet overgangen fra tegnebræt til CAD, fra manuelle maskiner til CNC og fra papirarkiver til digitale systemer.
Historien har vist, at nye værktøjer sjældent fjerner behovet for viden og erfaring. Til gengæld ændrer de måden, vi arbejder på.
Spørgsmålet er derfor måske ikke, om det er snyd at bruge AI.
Spørgsmålet er snarere, om det giver mening at lade være. AI er for mange det mest kraftfulde produktivitetsværktøj siden internettets gennembrud, og ligesom med tidligere teknologiske fremskridt vil de største muligheder sandsynligvis tilfalde dem, der lærer at bruge værktøjet, fremfor dem der frygter det.
“Man bliver ikke nødvendigvis en dårligere programmør af at bruge AI. Man risikerer derimod at blive en langsommere programmør ved ikke at bruge den.” 😊
Skriv et svar